Behandlingsrespons ved metastatisk brystkræft

Internationale retningslinjer giver ikke klare anbefalinger om valg af billeddiagnostisk metode til diagnostik af metastatisk brystkræft, og der anvendes derfor forskellige metoder afhængig af lokal praksis. Det er dog evidens om, at metoden kaldet FDG-PET/CT (“fluordeoxyglucose-positron emissions tomography/computer tomography”) kan bruges til at diagnosticere fjernmetastaser hos patienter med metastatisk brystkræft. Det kan derfor også være med til at forbedre overvågningen af patientens respons på behandling, men forskning på dette område har været sparsom.

En nylig prospektiv undersøgelse af 87 metastaserende brystkræftpatienter antydede, at FDG-PET/CT kunne opdage den første progression op til seks måneder tidligere end kontrastforstærket computertomografi (CE-CT). FDG-PET/CT har også vist sig at være en overlegen prædiktor for progressionsfri og sygdomsspecifik overlevelse end CE-CT hos patienter, og responsmonitorering med FDG/PET-CT kan derfor forbedre patientbehandlingen og den kliniske beslutningstagning. Omkostningerne ved at bruge FDG-PET/CT til responsovervågning har dog været en bekymring for sundhedsudbydere. Der er ikke lavet nogen klar økonomisk evaluering, der sammenligner de to diagnostiske metoder.

MÅL

Formålet med ph.d.-projektet var at sammenligne responskategorier og deres kliniske effekt, overlevelse og omkostningseffektivitet af FDG-PET/CT versus CE-CT.

RESULTATER

Patienter i behandling for metastatisk brystkræft, som fik overvåget behandlingseffekten med FDG-PET/CT, enten alene eller i kombination med CE-CT, havde en forbedret samlet overlevelse på 14-24 måneder sammenlignet med patienter monitoreret med CE-CT alene. Ved brugen af CE-CT blev der oftere rapporteret stabil sygdom, mens FDG-PET/CT påviste ændringer hyppigere.

FDG-PET/CT ser ud til at være en mere følsom og omkostningseffektiv metode end CE-CT til overvågning af behandlingsrespons hos patienter med metastatisk brystkræft. Disse resultater skal dog efterprøves,  helst i et prospektivt multicenter randomiseret forsøg.

PARTNERE

Projektet var et ph.d-projekt af Mohammad Naghavi-Behzad. Se Mohammads publikationer her.

Hovedvejleder på projektet var Malene Grubbe Hildebrandt. Medvejledere var Annette Raskov Kodahl, Kristian Kidholm og Wolfgang Weber.

EKSTERN FINANSIERING

Projektet blev finansieret af Odense Universitetshospital og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

Yderligere midler kom fra Dagmar Marshalls Fond, GE Healthcare Company.